Free shipping on orders over DKK 999.

Language
About the designer

Mine træsko

Gammelt håndværk i nyt design, og i farvekombinationer der vækker glæde, hver gang man ser MINE træsko.

De er hurtige at hoppe i, uanset om du skal til købmanden eller ud i haven. De er behagelige at gå i og svære at slide op. MINE træsko er designet af Jeanette Wetche, der elsker farver og elsker at gå i træsko.

De to ting har hun kombineret til en træsko, der ikke er til at stå for, men er meget behagelig at stå i og her taler vi af personlig erfaring. Selv om MINE træsko er et dansk mærke og udtænkt på Østerbro, bliver de produceret i nabolandet Sverige hvor de stadig har produktion af håndlavede træsko. Læderet er klargjort i Västra Götaland. Elletræet er fra Småland og det hele er sømmet sammen af et lille familieforetagende, der i flere generationer har lavet træsko midt inde i granskovene i Blekinge.