Free shipping on orders over DKK 999.

Language
About the designer

ANLOSK

ANLOSK er et enkvindes keramisk interiørbrand, drevet fra et lillebitte 14 kvadratmeter keramikstudie i en baggård på Frederiksberg.

ANLOSK er et lille interiør brand, med en enkel mission om at tilføje glæde til hverdagsobjekter. Annika, som er kvinden bag, drømmer om at få dig til at smile, grine eller måske stille spørgsmålstegn ved, hvad det dog er, du kigger på. Og så vil hun gerne have dig til at tænke over, hvordan de ting du omgiver dig med, er produceret.

I sit arbejde undersøger hun, hvordan formen af ​​essentielle brugsgenstande i vores hjem kan leges med uden at miste funktion. Simpelthen for at gøre livet lidt mere farverigt, sjovt og funktionelt. Hun er nysgerrig på forholdet mellem mennesker og deres ting. Hun mener, at vi skal leve med færre, men bedre objekter, og at hver genstand, vi lukker ind i vores hjem, skal være en favorit.

Bag ANLOSK står Annika Løbnitz Skjoldborg. Navnet ANLOSK er en sammentrækning af de tre navne, der danner et bombastisk ord, som på magisk vis ikke eksisterer på nogle sprog. Samtidig komplimenterer det hendes iøjenfaldende designs, der alle er håndlavede af Annika, på sit lille værksted i København.