Gratis fragt på ordrer over 999 kr.

Sprog
A4 - HER
290,00 kr
Om designeren

Katarina Duedal

Katarina tegner (kvinde)livet og skaber smil og genkendelse. Hendes værker afspejler situationer, vi kender og kan relatere til. Med et humoristisk blik, ser hun lige ind i situationer og relationer, hvor vi ser os selv eller dem vi holder af. Hun bruger sine billeder til at fortælle historier om livets forskellige facetter, barndommens uskyld og rolle som mor, som veninde, som datter og kvinde. Hun hylder omsorgspersoner (mænd såvel som kvinder), de personlige kampe, pausen fra forpligtelserne. 

Med umådelig humor  illustrerer hun din  indre tour-de-france-rytter der pløjer ned af cykelstien med kurven fuld af indkøbsvarer, svømmehalsturer med veninderne og forsøget på at give vores kroppe lov at være som de er (selv om noget måske hænger lidt) ja måske endda holde af den.

Katarina bruger sine dage på værkstedet  i Bagsværd, som hun kalder sit fristed. Her lader hun sine tanker flyde frit og skaber kunst, der afspejler følelser og indtryk fra omverdenen. Idéer og kreative tanker manifesterer sig som små glimt i hverdagen og hun er passioneret omkring at omsætte disse øjeblikke til unikke og betydningsfulde tegninger. Katarina vender både traditionelle materialer som farveblyanter og blæk for at skabe nuancer og dybde. Samtidig bruger hun også digitale medier og fotografi til at udvide rammerne for sit udtryk. Hun tegner og blander foto og grafik på sin iPad, så vi ser steder vi kender med besøg fra hendes mennesker fra hendesfantasi. 

Katarinas kunst minder os om at vi er mennesker og får os til at smile af små og store øjeblikke.